.
Skal du til årets Copenhagen Comics, så kig forbi stand nummer 19 i Artist Alley! Her står jeg nemlig hele weekenden (18. og 19. maj) og sælger en masse gode sager. Jeg har et udvalg af kunstprint med, inklusiv nogle spritnye motiver, postkort, bogmærker og et lille eksklusivt udvalg af originale akvarelmalerier med. Jeg har besøgt Copenhagen Comics som gæst i en længere årrække nu, men dette er første år, hvor jeg står på den anden side af bordet som standholder. Jeg er enormt spændt og glæder mig til at hilse på en masse skønne og nørdede mennesker.
Forberedelse, forberedelse, forberedelse …
Jeg har udbygget mit udstillingsinventar og sortiment betydeligt siden Fantasyfestivalen i Esbjerg tilbage i september sidste år, og det bliver skønt at kunne prøvekøre det hele. Jeg har blandt andet indkøbt nogle nye hylder og har fundet frem til et vildt lækkert set-up. Derudover har jeg eksperimenteret lidt med nogle nye typer papir til mine kunstprint og de er simpelthen blevet så flotte og kanonlækre. Jeg printer selv alle mine kunstprint, for jeg synes det er vigtigt at kunne have fuld kontrol med processen fra start til slut – og jeg prioriterer at kunne holde mine priser på et fornuftigt leje, hvor alle kan være med. Når alt er printet og skåret til, bliver hvert eksemplar signeret og præget med mit logo inden det pakkes forsigtigt i silofanposer for at beskytte det imod skader og snavs.
I kan se det hele i levende live den 18. og 19. maj i Øsknehallen ved stand nummer 19 i Artist Alley. Jeg lægger også et opslag ud efter eventet med lidt blandede billeder fra weekenden.